Fremover kan de amerikanske myndigheder gå direkte ind i en række flyselskabers bookingsystemer og hente oplysninger om de passagerer, som flyver til USA. Det skyldes en aftale, EU har indgået med amerikanerne. Det betyder, at de amerikanske myndigheder kan trække oplysninger om for eksempel navn, kreditkort, hvor man skal bo den første nat og om man har bestilt for eksempel kosher-, halal-, eller vegetarmad om bord på flyet. EU bekræfter aftalen EU-kommissionen bekræfter, at aftalen er indgået, og at det skyldes krav fra amerikanerne. En talsmand for kommissionen, Jonathan Todd, forsikrer dog, at der ikke vil blive videregivet følsomme oplysninger. »Oplysninger såsom race religion eller helbred vil ikke blive givet videre«, siger Jonathan Todd. Men amerikanerne vil få adgang til oplysninger om for eksempel, hvad man spiser om bord og EU-kommissionen bekræfter, at de amerikanske toldmyndigheder kan give dem videre til andre myndigheder som for eksempel FBI. Tag madpakke med »Hvis man vil undgå at få det registreret, så skal man enten lade være med at flyve til USA eller tage en madpakke med«, siger Jonathan Todd. Det vil være op til amerikanerne selv, om USA's toldmyndigheder giver oplysningerne videre til andre myndigheder. Men ifølge den aftale, der er indgået mellem EU og USA, må det kun ske for at forhindre og bekæmpe terrorisme eller andre alvorlige forbrydelser. Aftalen er kun midlertidig, og EU og USA skal fortsætte forhandlingerne om en mere permanent ordning. Flere lande og organisationer i EU mener, at ordningen er på kant med reglerne om databeskyttelse, men EU-kommissionen har været under voldsomt pres, fordi flyselskaberne risikerer bøder, hvis de ikke efterlever amerikanernes krav. Kun nogle flyselskaber er med I første omgang er det kun flyselskaberne Lufthansa, Iberia, British Airways og Air France, der skal udlevere oplysninger. SAS forventer imidlertid, at kravet vil komme til alle og er allerede gået i gang med at forberede sig. »EU har gjort det klart, at reglerne kan anvendes fra i dag. Vi venter på begæringen fra de amerikanske myndigheder, men arbejder allerede med det og er begyndt at tilpasse vores systemer«, siger SASs pressechef, Ulf Thorné. Han vil ikke svare direkte på, om SAS synes det er en god eller dårlig ide.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























