Rusland parat til at nedlægge veto

Lyt til artiklen

Rusland er om nødvendigt parat til at benytte sig af sin vetoret i FN's Sikkerhedsråd for at bevare freden i verden. Det meddeler den russiske udenrigsminister Igor Ivanov uden dog specifikt at nævne Irak. »Rusland er en vetomagt. Hvis det bliver nødvendigt for at bevare verdensfreden, vil Rusland benytte sin vetoret, sagde Ivanov. Han sagde også, at ny FN-resolution om Irak ikke er nødvendig. »Igen er den russiske holdning at løse dette problem gennem politiske midler. Jeg mener ikke, at en ny resolution er nødvendig«, sagde han. Den russiske udenrigsminister er for tiden på besøg hos en anden af Sikkerhedsrådets fem vetomagter, nemlig Kina, der også hidtil har været imod en ny resolution og for mere tid til våbeninspektørerne. Splittelse i Sikkerhedsråd I New York er Sikkerhedsrådet stadig splittet. Et fire timer langt møde om det amerikansk-britiske resolutionsudkast og det fransk-tysk-russiske modforslag i går synes ikke at have bragt parterne nærmere hinanden. »Det, vi er enige om, er, at total nedrustning er målet. Spørgsmålet er, om tiden er løbet ud - eller om der findes tid til at nå vores mål med fredelige inspektioner«, sagde det tyske formandskabs FN-ambassadør, Günter Pleuger. Hans franske kollega Jean-Marc de la Sabliere sagde, at Frankrig stadig mener, at der findes et alternativ til krig. På den anden side mente Storbritanniens FN-ambassadør, Jeremy Greenstock, at våbeninspektørerne ikke kan fortsætte, når Irak gemmer udstyr og undlader at samarbejde. I øjeblikket har resolutionsforslaget fire ja-stemmer bag sig: USA, Storbritannien, Spanien og Bulgarien. Det kræver ni af 15 stemmer af vedtage en resolutio. Desuden må ingen af de permanente medlemmer nedlægge veto, således som Rusland altså nu truer med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her