Mindst 11 personer mistede livet, da et mindre fly med faldskærmsudspringere om bord styrtede ned nær en landsby i det vestlige Rusland, oplyser myndighederne til det britiske nyhedsbureau Reuters. »Vores seneste oplysninger er, at 11 af 25 om bord er blevet dræbt. 14 udspringere overlevede. To af dem var såret og måtte på hospitalet«, siger en talsmand for de russiske myndigheder. Hale og vinge brækkede af Det tjekkiskbyggede L-410 fly styrtede ned nær landsbyen Barki i Tver-regionen, 180 km nord for Moskva. Piloten mistede kontrollen over flyet, da dets hale og venstre vinge brækkede af i 3.900 meters højde. Der er endnu ingen forklaring på, hvorfor flyet faldt fra hinanden i luften.
Mindst 11 dræbt ved flystyrt i Rusland
Lyt til artiklen