Tyrkiet og USA er blevet enige om en aftale, der tillader USA at udstationere amerikanske soldater, der skal sættes ind i en eventuel krig mod Irak. Meddelelsen kommer fra Tyrkiets forsvarsminister, før landets parlament skal debattere aftalen i dag. »Aftalen er fuldstændig vedrørende de militære spørgsmål«, siger forsvarsminister Vecdi Gonül. Han tilføjer, at det eneste udestående er at finde ud på hvilket niveau, aftalen skal underskrives. Som modydelse får Tyrkiet finansiel støtte i milliardklassen fra USA.
Tyrkiet og USA enige om aftale
Lyt til artiklen