300 savnes efter brand i sydkoreansk undergrundsbane

Lyt til artiklen

Den eksplosive, påsatte brand i undergrundsbanen i byen Daegu, 200 km sydøst for Seoul, har krævet mindst 125 dødsofre, mens 305 er savnet. Branden forvandlede på ingen tid to metrotog til smeltende metalskeletter og sendte i timevis sorte, sydende røgskyer op fra undergrunden. Fortvivlende videooptagelser Sydkoreansk tv viste tirsdag fortvivlende optagelser fra sikkerhedskameraer, der viser en mand i menneskemængden på perronen med en brændende genstand i hånden, mens de omkringstående forsøger at vriste genstanden ud af hånden på manden. Få øjeblikke senere kastede manden en mælkekarton fyldt med brændbar væske ind i en fyldt kupé og satte sin lighter til. Hård kritik af sikkerhedsberedskab Retsmedicinerne siger, at det vil tage måneder at identificere de mange omkomne. De officielle tal går på 53 identificerede ofre, 72 uidentificerede, 146 tilskadekomne og 305 savnede. Både i Daegu, som flager på halv stang de næste fem dage, og i hovedstaden Seoul er der hård kritik af myndighederne og det manglende sikkerhedsberedskab i den offentlige trafik. Landet har uforholdsmæssigt mange dødsulykker i industrien og trafikken i forhold til, at Sydkorea på mange andre måder hører til blandt de højtudviklede lande. Gerningsmand overlever I flere aviser fokuseres der desuden på den utrolige hastighed, ilden spredte sig med, og på alarm- og kommunikationssystemer, der var sat ud af kraft. Den formodede gerningsmand, en 56-årig tidligere taxachauffør, overlever formentlig. Han er under intensiv behandling på et sygehus i byen. Manden lider ifølge myndighederne af en psykisk sygdom, der fulgte i kølvandet på et hjerteslag. Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau er 84 pct. af ofrene kvinder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her