Det venezuelanske statspoliti har torsdag anholdt en forretningsmand, der står i spidsen for en strejke vendt imod præsident Hugo Chavez. Anholdelsen sker efter, at en dommer har beordret forretningsmanden og en fagforeningschef anholdt for iværksættelse af civil opstand mod styret. Måtte affyre varselsskud Otte tungt bevæbnede betjente anholdt manden på en restaurant i den østlige del af hovedstaden Caracas. Betjentene affyrede varselsskud op i luften for at holde folk på afstand, inden de proppede forretningsmanden ind i en bil og kørte væk. Oppositionen fordømmer Præsident Chavez' fjender har været hurtige til at fordømme anholdelsesordren. »Det her er fuldstændigt uden for lovens grænser«, siger en af oppositionens forhandlere til det britiske nyhedsbureau Reuters. Dommer: Sigtelser for sabotage En dommer har til venezuelansk tv sagt, at der er en række sigtelser mod forretningsmanden og fagbossen, heriblandt for 'sabotage'. Præsident Chavez, som blev valgt i 1998, og som overvandt et kup i april sidste år, har anlagt en uforsonlig linje over for oppositionen, som kræver, at præsidenten går af eller udskriver nyvalg. 'Terrorister og kupmagere' Chavez har kaldt sine politiske fjender 'terrorister' og 'kupmagere', og han har erklæret, at han vil slå hårdt ned på sine fjender.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























