Civile meldt dræbt under bombetogt over Afghanistan

Lyt til artiklen

Mindst 17 civile afghanere blev dræbt under de bombetogter, som danske F 16-fly deltog i over Afghanistan tirsdag morgen. Det siger en talsmand for de lokale myndigheder i Baghran-området, hvor en operationen 'Eagle Fury' fandt sted. Bombetogterne retter sig mod rester af Taleban- og al-Qaeda-styrkerne. Den lokale talsmand siger til Reuters, at pårørende kom grædende til hovedkvarteret og fortalte, at deres familiemedlemmer var blevet dræbt eller var savnet. Lederen af koalitionens operationer i Afghanistan Oberst Roger King har hidtil afvist, at der var civile ofre. Til gengæld blev 12 mistænkte anholdt efter bombetogterne, som varede otte timer. Kaldte dansk forstærkning Amerikanske militærstyrker tilkaldte forstærkning fra blandt andre danske fly, da de så, at omkring 25 formodede al-Qaeda eller Taleban-folk indtog positioner og begyndte at skyde med maskingeværer og affyre granater. Den amerikanske oberst Roger King siger, at et dansk F 16-fly smed en kvart-tons GBU-12 bombe, mens amerikanske B-1 og B-52 bombers smed 2.000 punds JDAM præcisionsbomber under de sidste togter. Det var tredje gang, de udstationerede danske F 16-fly deltog i bombetogter over Afghanistan. Flyvertaktisk Kommando har ingen oplysninger om, at der skulle være civile ofre. Regeringen i Kabul er underrettet De nye oplysninger om formodede civile ofre er nu overgivet til regeringen i Kabul. En af landsbybeboerne i Baghran-dalen, siger til Reuters, at han har set ligene af to kvinder, to børn og en mand i en grøft. De fleste af de dræbte er kvinder og børn, siger han. Karzai kan ikke bekræfte En talsmand for den afghanske præsident Hamid Karzai siger, at han ikke har fået oplysninger om civile ofre. Men han siger, at koalitionen var bedt om at undgå bombetogter under den muslimske Eid-al-Adha-højtid, som varer fra tirsdag til fredag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her