Ny uenighed om den omstridte Kashmir-provins fik i weekenden de to atombevæbnede naboer Indien og Pakistan til at sende hinandens topdiplomater hjem til deres respektive hovedstæder. Lørdag fik Pakistans fungerende ambassadør og fire andre ansatte på ambassaden i New Delhi besked på at forlade Indien inden for 48 timer. Årsagen var, at indisk politi beskyldte den pakistanske ambassadør, Jalil Abbas Jilani, for at finansiere støtte til oprørere i den indiske del af Kashmir-provinsen. Indiens ambassadør udvist som gengæld Pakistan reagerede prompte og udviste Indiens ambassadør, Sudhir Vyas, der ligeledes fik to døgn til at forlade Pakistan. Efter at have brugt søndagen på at pakke sine kufferter, krydsede Vyas tidligt mandag grænsen til Indien ved Wagah-kontrolposten, der er den eneste åbne grænseovergang mellem de to lande. - Pakistan må stoppe den grænseoverskridende indtrængen. Forholdet mellem de to lande kan ikke blive normalt, før terrorhandlingerne stopper«, sagde Vyas, inden han krydsede grænsen. Selv om de økonomiske bånd mellem de to ærkerivaler er næsten ikke-eksisterende, og udstedelsen af visa er skrumpet ind, er en lukning af Indiens ambassade i Islamabad ikke en mulighed, ifølge Vyas. »Det er vigtigt, at vi fortsat holder vores flag hejst i Pakistan«, sagde han. Pakistans ambassadør afviser beskyldninger Kort før sin hjemrejse mandag betegnede Pakistans ambassadør, Jalil Abbas Jilani, den gensidige udvisning af landenes ambassadører som "uheldig". »Begge lande har været igennem hårde tider i de seneste to år«, sagde Jilani. Han afviste beskyldningerne imod sig som "falske" og sagde, at beslutningen om at udvise de pakistanske diplomater vidner om Indiens fortsatte forsøg på at lade Pakistan fremstå i et bestemt lys.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























