Trods mange nordmænds forbrug af hjemmebrændt sprut, drikkes der mindre alkohol i Norge end i noget andet europæisk land. Det viser en rapport fra den norske stats institut for rusmidler (SIRUS). Målt i liter ren sprit per indbygger var den årlige omsætning i 2000 4,3 liter. Danskerne drikker over dobbelt så meget nemlig 9,5 liter ren sprit om året. Øverst står Irland med et årligt forbrug per person på 12,3 liter. I de vinproducerende lande Rumænien, Portugal, Spanien, Tyskland og Frankrig drikker indbyggerne mindst 10 liter sprit om året. Nederst på listen over alkoholforbruget står Sverige, Island og Norge, der ikke kommer over fem liter sprit per person.
Nordmændene de mindst fordrukne i Europa
Lyt til artiklen