USA vender det blinde øje til overgreb og undertrykkelse i lande som Pakistan, Rusland, Kina og Saudi-Arabien, som er vigtige allierede i den amerikanske-ledede terrorkrig. Og det har gjort stor skade på de basale menneskerettigheder verden over. Det siger Human Rights Watch (HRW) i sin 13. årsberetning. I rapporten beskylder menneskeretsorganisationen USA's præsident Bush for i sin erklærede krig mod terror at retfærdiggøre overtrædelser af menneskerettighederne. »USA er langt fra det værste eksempel på overtrædelse af menneskerettighederne. Men Washington har så meget magt i dag, at når USA lader hånt om menneskerettighederne, så skader det vores sag verden over«, sagde direktøren for HRW, Kenneth Roth. USA ofrer rettigheder for sikkerhed Human Rights Watch peger på, hvordan USA vælger at overse overgreb og undertrykkelse i lande som Pakistan, Rusland, Kina og Saudi-Arabien, som alle er vigtige allierede i amerikanernes terrorkrig. »For at bekæmpe terrorisme er støtten fra folk i de lande, hvor terroristerne opholder sig, nødvendig. At fedte for undertrykkende regimer er dog næppe måden at bygge disse alliancer på«, mener Kenneth Roth. Og det amerikanske eksempel kan da også bruges af andre lande til at overtræde basale menneskerettigheder med henvisning til sikkerhed. »Ved at vifte med anti-terrorismens banner kunne regimer som i Usbekistan pludselig se deres snit til at forfølge religiøse afvigere, mens regeringer i Rusland, Israel og Kina tog skridt til at forstærke undertrykkelsen i Tjetjenien, på Vestbredden og i Xinjiang-provinsen«, skriver HRW. Menneskeretsorganisationen svinger også svøben over USA for at have ignoreret paragrafferne i Genevekonventionen ved at tilbageholde terrormistænkte på Guantanamo-basen på Cuba og for at have modarbejdet etableringen af en International Straffedomstol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
Kronik af Bente Boserup
Pernille Juul Darling




























