Tyrkisk-cypriot: Svagt håb om Cypern-aftale

Lyt til artiklen

Håbet om at nå en aftale om Cypern inden den af FN fastsatte tidsfrist i næste måned er meget lille. Det siger den tyrkisk-cypriotiske leder, Rauf Denktash. FN har foreslået at Cypern genforenes som to føderale regioner under ledelse af en svag, central regering. Tidsfristen er sat til 28. februar med en efterfølgende folkeafstemning måneden efter. Tyrkiets reelle leder, Tayyip Erdogan, har udtrykt sin støtte, og også et flertal blandt tyrkisk-cyprioterne støtter planens sigte om genforening, men deres leder slår sig stadig i tøjret. »Med selv alverdens goodwill kan ulemperne ved planen ikke afskaffes på så kort tid«, meddelte i dag Denktash ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Den tyrkisk-cypriotiske leder sagde dog, at han trods sin tvivl vil forhandle med sin græsk-cypriotiske modpart, Glafcos Clerides. Forhandlingerne begynder i morgen. Stor demonstration for FN-plan Hvis ikke det lykkes at genforene den delte middelhavsø, er det kun den græsk-cypriotiske halvdel, der vil blive optaget i EU. Det fik titusinder af tyrkisk-cyprioter til at gå på gaden i hovedstaden Nicosia for at demonstrere, at de støtter FN's fredsplan. Ifølge BBC deltog op mod 50.000 personer i protesten, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af den samlede befolkning i den tyrkiske del af Cypern.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her