Klart flertal for at bevare Barsebäck

Lyt til artiklen

Et klart flertal af svenske vælgere vil bevare atomkraftværket Barsebäck 2. Et endnu større flertal siger nej til at lukke værket allerede i år, som den svenske regering har lovet. Det viser en ny meningsmåling foretaget af instituttet Sifo, som svensk tv bragte i dag. Hele 52 procent af svenskerne siger nej på spørgsmålet, om Barsebäck skal afvikles. Kun 24 procent siger ja. Men selv blandt dem, som ønsker Barsebäck afviklet, er der et flertal for, at det ikke skal ske allerede i år. Røre i Danmark Den svenske statsminister, Göran Persson, skabte politisk røre i Danmark forleden, da han luftede muligheden for, at Barsebäck ikke kan lukkes i år, da det vil svække forsyningssikkerheden for strøm i Sydsverige. I en kommentar til den nye meningsmåling betoner Göran Persson imidlertid, at en meningsmåling er én sag, men at blot det mindste uheld på et atomkraftværk omgående vil vende opinionen mod atomkraft. Han gentog, at Barsebäck fra starten er fejlplaceret og skal lukkes. Fogh stoler på svensk løfte Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i går, at han foreløbig holder sig til de officielle tilkendegivelser fra den svenske regering. De går ud på at lukke Barsebäck i løbet af i år. Anders Fogh Rasmussen sagde dog også, at Perssons udtalelser kan skabe en vis tvivl, og at han vil overveje at kontakte den svenske regering for at få klarhed over sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her