En palæstinensisk stenkaster blev lørdag dræbt og ni andre blev kvæstet i et sammenstød med israelske soldater i flygtningelejren Askar i Nablus på Vestbredden, berettede øjenvidner. Den 20-årige Bassem Shanir blev skudt, da en gruppe unge palæstinensere angreb israelske kampvogne med sten og murbrokker, og soldaterne svarede igen med skarpe skud. To af de ni kvæstede var efter sammenstødet i kritisk tilstand, oplyste palæstinensiske hospitalskilder. Tidligere på dagen var det kommet til skudvekslinger mellem israelske soldater og palæstinensere, da den israelske hær gennemførte en større militæroperation i byen Jenin. De israelske styrker gennemsøgte flere private hjem i byen, hvor der er indført udgangsforbud. Ingen dræbte eller sårede Henved 50 pansrede køretøjer og 300 israelske soldater deltog i operationen, siger palæstinensiske kilder. Der var umiddelbart ingen oplysninger om dræbte eller sårede. Den israelske hær har genbesat alle større palæstinensiske selvstyrebyer på Vestbredden undtagen Jeriko som reaktion på en stribe blodige angreb, blandt andet palæstinensiske selvmordsbomber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























