Redningshold fandt lørdag vraget af et forulykket peruansk fly to dage efter, at det forsvandt i et jungleområde i det nordlige Peru med 46 mennesker, heraf fem europæere om bord. Ingen overlevede. Flyet af typen Fokker F-28 styrtede ned på vej mod lufthavnen i bjergbyen Chachapoyas 650 km nord for hovedstaden Lima. Få minutter inden passagerflyet skulle være landet i Chachapoyas, mistede kontroltårnet kontakten med flyet. Området er et populært turistmål. Ruten mellem Chiclayo og Chachapoyas blev åbnet i november 2002. Ifølge passagerlisten var der to hollændere, en belgier, en portugiser og en spanier blandt passagererne.
Fem europæere omkom i flystyrt i Peru
Lyt til artiklen