Blair: Ingen vilkårlig tidsfrist til våbeninspektører

Lyt til artiklen

På en tv-transmitteret pressekonference meddelte den britiske premierminister Tony Blair i dag, at det vil være forkert at sætte en 'vilkårlig tidsfrist' for, hvornår FN's våbeninspektører skal være færdige i Irak. Tony Blair forudsagde også, at FN vil godkende brug af militær magt mod Saddam Hussein, hvis den irakiske præsident bliver taget i at overtræde FN's resolution 1441. Blair selv foretrækker i givet fald at afvente en ny FN-resolution før et militært angreb, sagde han. '27. januar er vigtig' FN's våbeninspektører sagde i dag, at de ønsker op til et år til deres undersøgelser i Irak. Deres første større rapport falder 27. januar. »Selvfølgelig er 27. januar en vigtig dato«, fastslog Blair fra Downing Street. »Lad inspektørerne udføre deres arbejde. Jeg tror ikke, at det er nogen god idé at sætte en vilkårlig tidsfrist for deres arbejde«. Afvæbning med eller uden magt Den britiske premierminister benyttede også lejligheden til at svinge svøben over irakerne og dets præsident. Ifølge Blair er Iraks våbenrapport, som blev afleveret til FN i begyndelsen af december, forkert. Storbritannien mener videre, at Saddam er ved at genopbygge sin militære kapacitet. Og den irakiske præsident kan ifølge Blair selv vælge om han vil afvæbne fredeligt eller blive afvæbnet med magt. »Vi er fuldstændigt og totalt besluttede på at gøre dette«, sagde Blair. Britisk modstand vokser I Storbritannien er den folkelige modstand mod en Irak-krig voksende. Kun 13 procent af briterne støtter en krig mod Irak, som ikke er funderet på FN-mandat. Meningsmålingen, der offentliggøres mandag, viser også, at 58 procent af briterne ikke føler sig overbevist om, at Iraks formodede masseødelæggelsesvåben truer verdensfreden 53 procent siger ok til at sende britiske styrker i krig, hvis FN godkender angrebet, mens næsten hver tredje brite, 32 procent, er imod enhver form for militær aktion, uanset omstændighederne. Næste skridt Den britiske regeringschef ventes at flyve til Washington til møde med USA's præsident Bush kort efter, at våbeninspektørerne har fremlagt deres Irak-rapport for FN's Sikkerhedsråd 27. januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her