Storbritannien strammer regler for asylsøgere

Lyt til artiklen

Den britiske regering er klar med strammere regler for asylsøgere. Immigranter, der ikke straks ved ankomsten ansøger om asyl, vil blive nægtet hjælp, med mindre de kan forklare, hvordan de er kommet ind i landet, og hvorfor de ikke omgående søgte asyl. »Det er en rimelig forventning, at desperate mennesker, der flygter for deres liv, vil søge asyl så hurtigt som muligt«, siger den britiske indenrigsminister Beverley Hughes ifølge nyhedsbureauet Reuters. Med de nye regler vil asylsøgere ikke længere være berettiget til hjælp til husly og leveomkostninger, hvis de ikke omgående har søgt asyl. De nye regler betyder også, at asylsøgere fremover skal bevise, at de er kvalificerede til bistand på samme måde som britiske borgere. Enkelte grupper som børnefamilier, gravide og folk med særlige behov vil dog ikke være omfattet. Derved vil Indenrigsministeriet stoppe økonomiske flygtninge fra at bruge asylsystemet til at forlænge deres ophold i Storbritannien. Flygtningeråd: Overdrevent strengt Storbritanniens største organisation for hjælp til flygtninge, Refugee Council, finder de nye regler overdrevent strenge. I stedet for at gå i spidsen med arbejdet med at skabe bedre beskyttelse og menneskelige vilkår for asylsøgere og flygtninge trækker den britiske regering standarden ned, anfører organisationen overfor Reuters. Den mener, de nye regler vil tvinge flere ud i sult og hjemløshed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her