USA fordømte fredag Nordkoreas beslutning om at trække sig ud af den såkaldte NPT-traktat om ikke-spredning af atomvåben. Fordømmelsen blev fremsat af talsmand i det amerikanske udenrigsministerium Richard Boucher. Han kaldte beslutningen for en "yderligere optrapning af situationen" på den koreanske halvø og "en alvorlig udfordring for de globale bestræbelser på ikke-spredning (af atomvåben)". »Vi opfordrer nordkoreanerne til at ændre denne og andre beslutninger, der er taget i den senere tid. Vi ønsker en fredelig løsning på disse uoverensstemmelser«, sagde Boucher. Kritik og fordømmelser Erklæringen fra USA kom efter et sandt kor af kritik og fordømmelser, der fredag regnede ned over det isolerede Nordkorea efter landets beslutning om at trække sig ud af NPT-traktaten. Både Japan, Sydkorea, EU og Rusland udtrykte dyb bekymring og truede med den franske udenrigsminister Dominique de Villepins ord med "meget alvorlige konsekvenser". IAEA vil holde ekstraordinært møde om Nordkorea Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har indkaldt til ekstraordinært møde 15. januar, hvor medlemmerne skal diskutere krisen i Nordkorea. Det oplyser en vestlig diplomat til nyhedsbureauet AFP. Direktøren for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Mohamed ElBaradei, var fredag i Washington, hvor han mødtes med USAs udenrigsminister, Colin Powell. USAs præsident Bush forsikrede i en 15 minutter lang telefonsamtale med den kinesiske præsident Jiang Zemin, at USA ikke har nogensomhelst planer om at invadere Nordkorea og føre krig mod landet. Det oplyste talsmand i Det Hvide Hus Ari Fleischer. Forhandlinger i Mexico Sent torsdag var der på uofficielt plan kommet forhandlinger i gang mellem på den ene side amerikanske politikere med den tidligere amerikanske FN-ambassadør og nuværende guvernør i New Mexico, Bill Richardson, i spidsen og på den anden side to nordkoreanske FN-diplomater i New York. Forhandlingerne fortsatte fredag. FNs Sikkerhedsråd mødes i næste uge for at diskutere Nordkoreas atomvåbenprogram. Nordkoreas FN-ambassadør Pak Gil-yon sagde på en pressekonference fredag, at Nordkorea vil opfatte det som en krigserklæring, hvis FNs Sikkerhedsråd beslutter at indføre økonomiske sanktioner mod landet. »Vi opfatter enhver form for økonomiske sanktioner, som vil blive indført af Sikkerhedsrådet, som en krigserklæring«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























