58 dræbt af oprørere i Algeriet i weekenden

Lyt til artiklen

Islamiske oprørere har i weekenden dræbt 58 personer, rapporterer lokale medier i Algeriet. Det gør weekenden til en af de blodigste i det uroplagede land de seneste ti år. Avis: al-Qaedafolk deltog i baghold Et algiersk dagblad hævder, at al-Qaedafolk sammen med oprørerne i den islamiske gruppe GSPC deltog i bagholdet på en konvoy af regeringssoldater lørdag, der efterlod 43 dræbte og 19 sårede. »Oplysninger om, at folk med tilknytning til al-Qaeda deltog i massakren, er bekræftet af flere kilder«, skriver avisen Liberté. Forbindelse mellem grupperne Regeringen har ikke kommenteret påstanden, men har tidligere sagt, at GSPC-gruppen har forbindelser til den internationale terrorisme, og at gruppens leder har talt i telefon med den formodede leder af netværket, Osama bin Laden, mindst én gang før 11. september 2001. Angrebet, der fandt sted ved landsbyen Theniet el Abed, godt 300 km syd for hovedstaden Algier, er det værste enkeltstående angreb siden 1997. To blodige episoder søndag Søndag dræbte formodede islamiske oprørere to lokale regeringsembedsmænd og 13 civile fra to familier. Embedsmændene blev skudt og dræbt, da de var på hjem i bil fra en konference i Annaba, 420 km vest for hovedstaden. En tredje embedsmand i bilen er meldt savnet. Tidligere søndag blev 13 medlemmer af to familier dræbt af formodede islamiske oprørere i en landsby i Zabana-området cirka 50 km syd for Algier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her