Indonesisk politi finder terror-træningslejre

Lyt til artiklen

Indonesisk politi har fundet militærlignende træningslejre på øen Sulawesi. Ifølge avisen Jakarta Post menes lejrene at tilhøre en muslimsk terrorgruppe, som bl.a. mistænkes for at stå bag en bombesprængning på en McDonalds-restaurant i Makassar i december i fjor, hvor tre personer blev dræbt. En talsmand for politiet på Sulawesi oplyser til avisen, at flere af de i alt 18 anholdte i forbindelse med bombeangrebet har fortalt om lejrene. De skal også have sagt, at de blev trænet af instruktører fra Moro i det sydlige Filippinerne og fra Afghanistan, og at de selv har deltaget i kampe i udlandet. Lederen af den militante gruppe, Agung Abdul Hamid, er stadig på fri fod. Indonesisk politi kæder bomben i Makassar sammen med bomberne på Bali i oktober, hvor omkring 190 mennesker mistede livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her