Uheldig tanker skal tømmes for gas

Lyt til artiklen

Den tyrkiske tanker 'Vicky', der onsdag stødte ind i vraget af det forliste skib 'Tricolor' i den Engelske Kanal, forventes at skulle lægge for anker ud for Belgiens kyst i endnu to uger. Den farlige last skal tømmes, før skibet kan sejle i havn. Eksperter arbejder på hvordan lasten på 70.000 tons letantændelig gas kan tømmes uden fare for sikkerheden. »Det er en meget kompleks opgave, der kan tage helt op til 14 dage«, siger Willem Van Poucke, der er koordinator for kystvagten til Reuters. Skal undersøges for skader Udover at få tømt lasten, skal skibet også undersøges for yderligere skader, inden det får lov at sejle ind i en nærliggende havn. Efter 'Vicky' stødte ind i 'Tricolor' lykkedes det skibet ved egen kraft at komme fri fra det sunkne vrag, hvorefter den sejlede væk fra den travle Engelske Kanal. Nu lægger den til anker ud for den belgiske kyst, hvor den bliver overvåget af kystvagten. Ingen yderligere forurening Myndighederne sagde tidligere, at der var observeret et mindre olieudslip fra 'Vicky', men i dag kunne de oplyse, at der ikke var tegn på yderligere forurening. 'Vicky' er det andet skib, som er sejlet ind i 'Tricolor', der forliste ud for den franske kyst 14. december med næsten 3000 BMW, Volvo- og Saab-biler om bord. Kort efter forliset stødte et tysk fragtskib ind i vraget, der ligger lige under vandoverfladen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her