Tre anholdt for angreb på kirke i Pakistan

Lyt til artiklen

Pakistansk politi anholdt torsdag tre formodede medlemmer af en forbudt islamisk militant gruppe i den centrale del af Pakistan efter angrebet juledag på en kirke, hvorved tre piger blev dræbt. 14 blev såret. En talsmand for politiet sagde, at de anholdte menes at være medlemmer af Jaish-e-Mohammad, der bekæmper det indiske overherredømme i det omstridte Kashmir. Pludselig smed nogen en en bombe ind i kirken i landsbyen, som ligger 20 kilometer fra byen Daska. Ingen har taget ansvaret Endnu har ingen taget ansvar for attentatet, som fandt sted onsdag eftermiddag, dansk tid. Pakistanske militante har dog udtrykt vrede over, at Pakistan støtter USAs krig mod terror. De er under mistanke for at stå bag en række terrorangreb på kristne og vesterlændinge i Pakistan i løbet af de seneste måneder. Ifølge politiet kommer de tre mistænkte fra den landsby, hvor angrebet fandt sted. Ifølge politiet har de tre anholdte mænd alle modtaget militær træning et sted i Pakistan. Blandt de anholdte er en muslimsk præst og hans søn. Pakistans præsident, Pervez Musharraf, og hans premierminister, Mir Zafarullah Khan Jamali, fordømte angrebet og betegnede det som et forsøg på at splitte befolkningen i Pakistan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her