Et dansk F-16 kampfly kørte sent i aftes af banen ved lufthavnen i Baghram i Afghanistan. Piloten skød sig selv ud med flyets katapultsæde. Det oplyser Flyvertaktisk Kommando i Karup. På grund af dårligt vejr på hjembasen i Kirgisistan - omkring 1.200 kilometer nord for Afghanistan - var piloten nødt til at søge mod en af de alternative lufthavne. Kunne ikke stoppe flyet Af endnu ukendte årsager kunne han ikke stoppe flyet på landingsbanen og måtte skyde sig selv op ved hjælp af katapultsædet, hvilket i følge Flyvertaktisk Kommando er i overensstemmelse med de gældende nødprocedurer. Piloten kom ikke noget til og har haft kontakt med sine pårørende i Danmark. Flyets skader ukendte Omfanget af skaderne på flyet er endnu ikke kendt. Flyet tilhører den såkaldte F-16 enhed bestående af fly fra Danmark, Norge og Holland. Enheden er en del af de koalitionsstyrker, som deltager i kampen imod terrorisme i Operation Enduring Freedom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























