Europaparlamentet provokerer ved at invitere en fængslet tyrkisk politiker til at deltage i en højtidelighed for menneskerettigheder og demokrati. Det sker ofte. De tyrkiske myndigheder nægtede imidlertid at give slip på den kurdiske leder. Ganske som de plejer. Parlamentarikerne protesterer. Stadig intet nyt. Ny betydning Og dog. Disse trivielle slagsmål har imidlertid fået en helt ny betydning efter den store tyrkiske fest i København. På topmødet besluttede EU-lederne at begynde på optagelsen af Tyrkiet om to år, hvis blot Tyrkiet til den tid overholder kravene til demokrati og menneskerettigheder. Leyla Zana er en af de vigtige brikker i spillet. EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, der i første omgang skal afgøre, om Tyrkiet overholder kravene, siger, at alle politiske fanger skal være løsladt. Ellers kan der slet ikke blive tale om at lukke Tyrkiet ind. På niende år Leyla Zana er den mest prominente af de fængslede politikere i Tyrkiet. Hun fik EU's store menneskerettighedspris, Sakharov-prisen, i 1995 - året efter hun var blevet fængslet. Hun sidder inde på niende år. På fri fod var hun leder af det kurdiske Demokratiske Parti og medlem af det tyrkiske parlament, hvor hun agiterede for kurdisk selvstyre. Eller som det hedder i dommen: Hun fremsatte ytringer, som »kan true den tyrkiske stats integritet og enhed«. Dommerne fandt, at det Demokratiske Parti havde forbindelse til det forbudte kurdiske arbejderparti PKK. Derfor blev Det Demokratiske Parti forbudt, dets fire medlemmer af det tyrkiske parlament blev frataget deres parlamentariske mandat og de blev alle dømt til 15 års fængsel. To domme Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i to forskellige domme fastslået, at Tyrkiet har overtrådt menneskerettighederne i sagen mod Leyla Zana og hendes partifæller. Sidste år fastslog domstolen, at rettergangen mod de fire kurdiske politikere ikke var retfærdig. I juni fastslog dommerne enstemmigt, at det strider mod de demokratiske spilleregler, når de demokratisk valgte politikere bliver sat ud af parlamentet og får forbud mod at søge genvalg. På det sidste punkt er der nu vedtaget en ændring af forfatningen, hvilket baner vej for, at Tyrkiets reelle leder, Recep Erdogan, kan blive valgt og indtage posten som statsminister. Erdogan er dømt for at oplæse et islamistisk digt. Ytringsfrihed Men om ændringen også kan komme Leyla Zana til gode er endnu uklart, oplyser den tyrkiske ambassadør i Danmark, Fügen Ok. Det afhænger af, om hvordan reglerne bliver udmøntet og hvordan domstolene vil fortolke dem. »Det er heller ikke afgjort, i hvilket omfang ytringsfriheden skal omfatte trusler mod statens integritet og enhed«, siger Fügen Ok. Derfor er det også for tidligt at sige, om at Leyla Zana vil blive frikendt, når eller hvis sagen genoptages under den ny forfatning. »Men det har intet med københavnskriterierne (om demokrati og menneskerettigheder, red.) at gøre. Intet demokratisk land kan tolerere et parti, der har forbindelse til en terrororganisation som PKK«, siger den tyrkiske ambassadør.