Jordan meddelte lørdag, at myndighederne har anholdt to medlemmer af al-Qaeda-terrornetværket for drabet på en amerikansk diplomat i Amman i oktober. Diplomaten Laurence Foley blev skudt ned foran sit hjem i Amman om morgenen den 28. oktober, da han gik hen til sin bil. Han var leder af den amerikanske stats udviklingsorganisations kontor i Jordan. Den jordanske informationsminister, Mohammad al-Adwan, sagde til det amerikanske tv-selskab CNN: »Vores sikkerhedsmyndigheder har for nogen tid siden anholdt de to hovedmistænkte, nemlig morderen og hans medskyldige. De tilhører begge al-Qaeda netværket«.
To al-Qaeda-folk anholdt for drab på USA-diplomat
Lyt til artiklen