Voldsom regn og mudderskred har kostet mindst 34 mennesker livet på det brasilianske ferieområde Angra dos Reis. Håbet om at finde overlevende svinder, oplyste Brasiliens civilforsvar sent i aftes lokal tid. Ifølge byens borgmester, Fernando Jordao, er 40 personer meldt savnet, og op mod 1500 mennesker er blevet gjort hjemløse af en voldsom storm over øerne, der ligger 180 km syd for Rio de Janeiro. Det brasilianske meteorologiske institut vurderer, at der i løbet af det seneste døgn er faldet 129 millimeter regn, og at der frem til torsdag er udsigt til mere vand. Normalt får området omkring 300 millimeter i løbet af hele december. »Jeg har været i tjenesten i mange år, og jeg har aldrig set det regne så meget, og jeg har aldrig set så mange ofre«, sagde Mauro Alves fra civilforsvaret til det britiske nyhedsbureau Reuters. Angra dos Reis er et populært feriemål. Dets 365 øer har flere end 2000 strande, men regionen er nu erklæret i undtagelsestilstand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























