EUs udvidelse vil give miljøgevinst

Luften, vandet og jorden i Europa vil blive renere, når EU i løbet af nogle år er blevet udvidet med op til 12 nye lande. EUs miljøkrav til de nye lande er så hårde, at selvom de har fået udsættelse på en lang række vigtige områder, så vil udvidelsen, hvis de nye lande lever op til kravene, betyde en markant forbedring af miljøet i Europa. En opgørelse fra EU-kommissionen viser, at hvis de 12 kandidatlande alle opfylder de cirka 300 miljø-love i EU, så vil det for eksempel betyde at der årligt vil være mellem 43.000 og 180.000 færre mennesker i de 12 lande, der får kronisk bronkitis. Antallet af for tidlige dødsfald vil falde med mellem 15.000 og 34.000 om året, og 10 millioner husstande vil få rent drikkevand direkte fra hanen. I det hele taget vil udvidelsen blive en enorm gevinst for miljøet, mener miljøminister Hans Christian Schmidt (V). »De nye lande skal leve op til EUs miljøkrav, og det vil føre til mindre forurening af luft, vand og jord. Miljø kræver samarbejde på tværs af landegrænser, og det vil blive endnu mere frugtbart. Endelig sikrer vi, at der kommer fokus på miljøet i vores nabolande, som vi deler luft og vand med«, siger Hans Cristian Schmidt. Grundlæggende investeringer For mange af de nye EU-lande er der tale om investeringer i helt grundlæggende ting som for eksempel kloaker, lossepladser og rent vand. Og selvom forureningen og miljøproblemerne i en række af de nye lande er enorme, understreger både politikere og eksperter, at der er store forskelle mellem de enkelte lande. EU-kommissionen skønner, at den samlede regning, hvis de 12 kandidatlande skal opfylde alle EUs miljøregler, løber op i over 500 milliarder kroner. Men hvor behovet for investeringer i Tjekkiet vil være udgifter, der hvert år svarer til to procent af bruttonationalproduktet, så vil Bulgarien være nødt til at bruge hele 11 procent. Tallene er voldsomme, erkender den danske miljøminister, men han er alligevel optimistisk på miljøet vegne. » Der er god grund til at forvente, at de får en markant økonomisk fremgang, og det vil betyde, at de på sigt får bedre råd til de nødvendige miljøudgifter«, siger Hans Christian Schmidt. Organisation tror på bedring European Environmental Bureau (EEB), der er paraplyorganisation for 134 miløorganisationer i 25 europæiske lande, regner også med, at udvidelsen vil komme miljøet til gode i både de nye og gamle EU-lande. »EU-lovgivningen er meget omfattende og kompliceret, og den er ikke altid god nok. Men hvis de implementerer alle miljø-reglerne vil det betyde et bedre miljø for alle«, siger EEBs udvidelses-koordinator, Mara Silina. Samtidig råder de nye lande over nogle enorme naturreservater og gamle skove. En natur som landene i vest kun kan drømme om, siger generalsekretæren for Verdensnaturfonden i Danmark, Kim Carstensen. »Øst- og Centraleuropa har naturværdier, der siger spar to til det vi har. De har masser af arter, der er udryddet her. De har stadig våde enge og åer, der ikke rettet ud. De har en natur, vi kun kan kan drømme om«, siger Kim Carstensen. Mangel på eksperter og viden Men der vil være en stor forhindring for, at Europa rent faktisk kommer til at nyde godt af den miljøgevinst, som ser så smuk ud på papiret. Det er manglen på eksperter og viden om miljø i de nye lande, siger Robert L. Nemeskeri, der er leder af EUs regionale miljøcenter for Central- og Østeuropa i Ungarn. »Det kræver kun nogle få hundrede jurister, at lave lovene, men at gennemføre det kræver tusindvis af eksperter. I de fleste lande er miljømyndighederne blevet styrket markant, men jeg mener stadig, at der er behov for meget, før vi er klar«, siger Robert L. Nemeskeri. Den danske miljøminister er dog meget optimistisk, men han anerkender dog, at manglen på viden og eksperter kan blive et problem. »Vi skal være meget opmærksomme på kapaciteterne. En ting er at skaffe midlerne, men det handler også om, hvordan vi bruger dem bedst og styrer det. Der får vi brug for samarbejde, og der må vi hjælpe«, siger Hans Christian Schmidt.