Der skal passes godt på de politikere, der stiller op til det hollandske parlamentsvalg 22. januar næste år. Det sker for at undgå en gentagelse af det sidste valg i april i år, hvor højrepopulisten Pim Fortuyn blev skudt og dræbt halvanden uge før valget. I går besluttede parlamentet, at alle spidskandidater og partiformænd skal have ekstra beskyttelse under valgkampen. Det kan f.eks. være i form af skudsikre biler, politipatruljering eller livvagter, skriver avisen De Gelderlander lørdag. Indtil nu har det kun været politikere, hvis parti allerede er repræsenteret i parlamentet, der har haft ret til beskyttelsen. Forslaget om at beskytte alle toppolitikere kommer fra Justitsministeriet og Indenrigsministeriet på baggrund af en risikoanalyse.
Politikere får ekstra beskyttelse ved hollandsk valg
Lyt til artiklen