Mindst en palæstinenser blev omkring midnat dræbt under en israelsk militæroperation i den nordlige del af Gazastriben. Mindst 11 andre beboere i den palæstinensiske by Beit Lahija blev såret, da israelsk militær rykkede ind i byen med omkring 60 panserkøretøjer og bulldozere. Under indrykningen i byen kom det til heftige skudvekslinger mellem israelerne og bevæbnede palæstinensere. Ifølge israelerne var den dræbte blandt de palæstinensere, der skød mod israelerne. Palæstinensere siger, at den dræbte var en civil, der blot så på fra balkonen i sit hjem. Tre militantes hjem ødelagt Det israelske militær ødelagde tre huse, der tilhørte familierne til militante palæstinensere. Den ene blev i forrige måned dræbt under angreb på israelske mål på Gazastriben. En anden, der var medlem af Islamisk Jihad, stod bag et selvmordsangreb i Tel Aviv i marts 1996 med 20 dræbte og 70 sårede. Ifølge israelske sikkerhedskilder kommer det israelske svar først nu af operationelle grunde. Israelerne trak sig tilbage tidligt i morges. Endnu en dræbt Palæstinensere i Beit Lahija meddelte efter tilbagetrækningen, at de efterfølgende fandt endnu et lig under brokkerne fra et af de ødelagte huse. Den israelske hær vil undersøge oplysningen, skriver den israelske avis Ha'aretz' onlinetjeneste. Den israelske hær meddelte i går, at den har arresteret 55 palæstinensere, der er under mistanke for militant aktivitet gennem de seneste par uger. Iblandt arrestanterne er otte, der var ved at planlægge selvmordsangreb, skriver Ha'aretz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
Kronik af Bente Boserup
Pernille Juul Darling




























