Saudiarabiske myndigheder har anholdt over 100 landsmænd mistænkt for at have tætte forbindelser til al-Qaeda-netværket. Ifølge det saudiarabiske dagblad al-Eqtisadiah bekræftede indenrigsminister Nayef i dag, at myndighederne har afhørt omkring 700 saudiarabiske statsborgere, som tidligere har været i Afghanistan. Heraf blev 100 af de mistænkte anholdt. Det er dermed første gang, at kongedømmets myndigheder officielt bekræfter tilbageholdelsen af terrormistænkte i Saudi-Arabien efter angrebene på USA den 11. september sidste år, hvor angiveligt 15 af 19 flykaprere var saudiarabiske statsborgere.
Saudi-Arabien har anholdt 100 al-Qaeda-mistænkte
Lyt til artiklen