En hollansk mand har erkendt sig skyldig i drabet på den hollandske politiker Pim Fortuyn den 6. maj, oplyser den hollandske anklagemyndighed. I de seks måneder, der er gået siden drabet, har manden ellers nægtet at udtale sig til politiet eller give nogen forklaring på sin handling. Med forsæt Manden erkender nu, at han 'forsætligt skød Fortuyn og havde haft planer om det nogen tid i forvejen'. Manden har desuden erklæret, at han var alene om forbrydelsen. Fortuyn 'farlig' for samfundet Den anklagede følte, at Fortuyn, en populistisk, indvandrerfjendsk politiker, var en farlig for samfundet, og at drabet på ham var den eneste måde at stoppe ham på, hedder det videre. Retssagen ventes at begynde til februar.
Drabsmistænkt erkender drabet på Pim Fortuyn
Lyt til artiklen