To personer er omkommet i Østrig, og 10 er blevet alvorligt såret i det sydlige Tyskland, hvor også bådtrafikken på en strækning af Rhinen blev indstillet som følge af et kraftigt uvejr med voldsomme regnskyl og orkanagtig storm, som i weekenden fejede hen over Mellemeuropa. I Schweiz lettede søndag det værste uvejr i 120 år, og jernbaneforbindelsen til Italien blev genåbnet. I det vestlige Østrig blev en jæger, som lænede sig op ad sin riffel, dræbt. Et kraftigt vindstød fik ham til at miste balancen, hvilket fik våbnet til at gå af, oplyser politiet. Tog blev afsporet En person døde og adskillige blev såret, da fønen, en varm vind fra syd, som blæser over de nordlige slugter i Alperne, afsporede et tog i nærheden af den vestligt beliggende by Uttendorf i Østrig. Fønen, som blæser med et gennemsnit på 110 kilometer i timen, aftog søndag efter i to dage at have forårsaget store ødelæggelser i store dele af det vestlige Østrig. Vindstød på op mod 174 kilometer i timen blev registreret i nærheden af Innsbruck. Flere vigtige motorvejsstrækninger blev lukket, men er siden blevet åbnet igen, oplyste myndighederne. I Tyskland blev 10 personer kvæstet, to af dem alvorligt, af de kraftige vindstød. Vejret bliver bedre Meteorologer siger, at vejrforholdene i Tyskland ville blive bedre i løbet af de kommende dage. I Schweiz har den kraftige regn forårsaget mudderskred og udløst laviner, sagde myndighederne. Jernbaneforbindelsen mellem Lausanne i Schweiz og Milano i Italien genåbnede søndag. Forbindelsen har været lukket siden lørdag, da sporene på den italienske side af Simplon-tunnelen var oversvømmet. I den sydlige kanton Tessin blev undtagelsestilstanden ophævet sent lørdag, mens myndighederne ventede, at trafikken atter ville blive normal, efter at motorvejene var blevet åbnet igen søndag. Den schweiziske vejrtjeneste MeteoSuisse, som oplyste, at uvejret var det værste siden 1880, ventede, at vejret i landet ville blive mere tørt - i hvert fald indtil midten af næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























