Politiet i Kabul slår hårdt ned på demonstranter

Lyt til artiklen

En studerende er tirdag blevet dræbt, da politiet i den afghanske hovedstad, Kabul, opløste en større demonstration ved byens universitet. Flere hundrede studerende er rasende på ordensmagten efter, at fire blev dræbt under en demonstration mandag. Talstærkt kampklædt politi omringede tirsdag universitetsområdet i den sydvestlige del af byen for at forhindre omkring 500 studenter i at marchere mod regeringsbygningerne. De studerende kastede sten mod politiet, hvorefter politikorpset først skød op i luften og efterfølgende direkte ind i den demonstrerende, unge menneskemængde. Udover den dræbte rapporteres der om flere sårede. Det afghanske indenrigsministeriums direktør for offentlig orden, Din Mohammad Jurat, benægtede efterfølgende, at politiet havde ramt demonstranterne: »Vi skød udelukkende op i luften for at få kontrol over situationen«. Ingen mad og elendige vilkår De studerende, de fleste af dem etniske pashtunere fra den sydlige og den østlige del af landet, har demonstreret mod elendige levevilkår og mangel på mad på universiteterne. Nogle af demonstranterne har også krævet deres døde kammerater udleveret. »I aftes (mandag aften) blev nogle af vores venner dræbt i demonstrationen. I dag (tirsdag) har vi villet marchere ind til præsidentpaladset og se, hvad der er sket. De seneste tre-fire dage har vi ikke haft noget at spise eller nogen elektricitet på vores hostel«, siger en demonstrant med blodet løbet ned ad ansigtet. 1.000 med i mandagens demonstration Demonstrationen, som foregår i et byens mest krigshærgede områder, kommer dagen før, den vestlige støttede overgangsregering skal markere et-året for Talebans fald. Omkring 1.000 studerende deltog i demonstrationen mandag aften, og politiet følte sig nødsaget til skyde med skarpt mod mængden for at kontrollere protesten. Ud over de fire dræbte er 14 studerende meldt såret. Flere politifolk blev også såret, siger politiet, da demonstranterne begyndte at kaste sten mod ordensmagten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her