Al-Jazeera: Bin Laden hylder terror i Moskva og Bali

Lyt til artiklen

Den arabisk-sprogede satellit-tvkanal al Jazeera offentliggjorde tirsdag aften et lydbånd, hvor den eftersøgte saudiaraber Osama bin Laden angiveligt hylder en række nylige antivestlige attentater i bl.a. Bali, Moskva, Kuwait og Yemen. På lydbåndet siger en stemme, der ifølge al Jazeera er bin Ladens, at USA's allierede vil blive mål for nye angreb, hvis de fortsætter med at støtte 'Det Hvide Hus' slagtere'. 'Denne tids største slagtere' »Ved jeres regeringer da ikke, at banden i Det Hvide Hus er denne tids største slagtere? Hvorfor har jeres regeringer allieret sig med Amerika?«, spørger stemmen, der også beskylder USA og dets allierede for at skade muslimer i de palæstinensiske områder samt i andre områder. »Som I dræber, vil I blive dræbt«. Al Jazeera sagde ikke, hvordan den er kommet i besiddelse af båndet. Trusler mod USA's allierede Speakeren på båndet advarer USA's allierede og nævnte specifikt Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada og Australien. »Vejen til sikkerhed (for Vesten) begynder med at standse aggression«, hed det. Ifølge båndet var Australien blevet advaret mod at deltage i krigen i Afghanistan. En advarsel, som landet ifølge båndet ignorerede indtil terrorbomben i Bali dræbte mange australiere. På båndet refereres der også til mordet på en ledende amerikansk administrator fra USA's Bureau for International Udvikling. Han blev dræbt i Jordan i slutningen af oktober. Der refereres også til gidseltagningen i Moskva, drabet på en amerikansk marinesoldat i Kuwait og angrebet på den franske olietanker 'Limbourg' ud for Yemens kyst. Amerikanere vil analysere I Washington siger en embedsmand, at amerikanerne nu vil analysere stemmen for at se, om det faktisk er Osama bin Laden, der taler. De amerikanske soldater i Afghanistan mistede sporet af bin Laden i december sidste år. Det er 11 måneder siden, at præsident Bush sagde, at han ønskede bin Laden 'død eller levende'. Siden har præsidenten måttet erkende, at han ikke ved, hvad der er sket med den stærkt eftersøgte mand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her