Den kriseramte fredsproces i Nordirland fik endnu et grundstød i aften, da Den Irske Republikanske Hær, IRA, erklærede, at hæren trækker sig ud af al kontakt med den internationale afvæbningsenhed. Afvæbningsenhed skal ifølge langfredagsaftalen fra 1998 stå for afvæbningen af de stridende grupper i den uroplagede provins. Fredsproces i ruiner Den ensidige våbenhvile, som IRA-ledelsen annoncerede i 1997, er imidlertid stadig i kraft, hedder det i en erklæring fra IRA, som offentliggøres i torsdagsudgaven af den republikanske avis, An Phoblacht. Afvæbningen af de stridende grupper i provinsen er en af de afgørende dele af langfredagsaftalen. Men fredsprocessen var i forvejen i ruiner, idet den britiske regering tidligere i denne måned annullerede det nordirske hjemmestyre, som ligeledes var et resultat af langfredagsaftalen.
IRA afbryder kontakt med afvæbningsenhed
Lyt til artiklen