De russiske medier roser i dag Danmark for fængslingen af den tjetjenske viceministerpræsident, Akhmed Zakajev. Rosen kommer efter at de russiske medier tidligere på ugen nærmest stod i kø for at tilsvine Danmark. Det russiske dagblad Isvestija roser i dag Danmark for fængslingen af den tjetjenske viceministerpræsident, Akhmed Zakajev. »Alt forløb let og elegant« »De danske myndigheder besluttede sig til atter at få normale relationer til Rusland, netop som dette syntes ikke at være muligt. I København forløb alt let og elegant på europæisk vis«, skriver avisen. »Først lod danskerne repræsentanter for de tjetjenske separatister afholde en kongres, og efterfølgende blev en af deltagerne anholdt på russisk foranledning. Og det hele forløb efter gældende lov«, mener Isvestija. Voldsom kritik De russiske aviser, herunder også Isvestija, var ellers ude med riven tidligere på ugen, da den russiske præsident Putin aflyste et statsbesøg og et EU-topmøde i Danmark i protest mod Danmarks afvisning af at stoppe den tjetjenske verdenskongres i København. »Der er noget råddent i kongedømmet Danmark!« »Moskva fordømmer den københavnske uanstændighed«, »Danmark giver husly til bagmændene bag terroren i Moskva«, og »København foretrak tjetjenerne frem for Putin« var blot nogle få af meget vrede avisoverskrifter tidligere på ugen. russiske aviser. Avis: Forhandlinger er slut Dagbladet Kommersant tolker i dag fængslingen af Zakajev som et tegn på, at forhandlingernes tid i den tjetjenske konflikt er en saga blot. »Gidseltagningen i Moskva har sat en stopper for alle håb om en fredelig løsning på Tjetjenien-problemet. Med Maskhadov (præsident i den tjetjenske eksil-regeringen, red.) eller dennes repræsentanter vil de russiske myndigheder i hvert fald ikke forhandle. Det viser også anholdelsen af Zakajev«, skriver Kommersant.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























