Jagten på almindelige tjetjenere og kaukasere, der ligner tjetjenere, går nu ind over hele Rusland. Det sker, mens det russiske militær forbereder en bebudet forstærket jagt på lederne af den tjetjenske oprørsbevægelse i og uden for Tjetjenien. Civilklædte tjetjenere ved teatret Forklaringen kom præsident Putins talsmand Sergej Jastrsjembskij med torsdag, da han afslørede, at der havde været omkring 100 civilklædte tjetjenske terrorister i nærheden af det besatte teater i sidste uge, som var klar til at komme gidseltagerne til hjælp. Politiet indledte allerede inden stormen på teatret en omfattende eftersøgning blandt andet for at forhindre nye terrorattentater. Det har i dagene efter betydet, at de i forvejen ildesete tjetjenere i Moskva, og andre russiske storbyer har været jaget vildt og ikke tør vise sig på gaderne. De frygter med god grund at støde på nogle af de mange politibetjente, som siden gidseltagningen har præget bybilledet. Politiken fik advarsel Det holder dog ikke politiet tilbage. Allerede under gidseltagningen blev Politiken kontaktet af den kendte tjetjenske advokat Abdulla Khamsajev, der advarede om, at Indenrigsministeriet havde givet ordre til husundersøgelser hos alle tjetjenere i Rusland. Politiet er tavse På flere politistationer, som Politiken var i kontakt med, nægtede man at udtale sig. Èn vagthavende bekræftede dog, at der er en aktion i gang overfor tjetjenere med det formål at sikre sig imod nye terroraktioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























