Russiske specialstyrker anklages for at have brugt nervegas under stormen på teaterbygningen i Moskva i går morges, skriver det norske nyhedsbureau NTB i dag. 118 gidsler og 50 gidseltagere blev ifølge det russiske sundhedsministerium dræbt og flere end 550 kørt på hospitaler efter dramaet. De russiske myndigheder fastholder, at det var en sovegas, der blev pumpet ind i teatret, før det blev stormet, men har hidtil ikke ville opgive årsagen til, at så mange af de ialt 800 gidsler døde. Viceudenrigsminister Vladimir Vasiljev afviser, at gassen kan have påført gidslerne skader. Han mener, at de livløse gidsler, der blev båret ud fra teatret, var svækket på grund af 'stress, sult og manglende lægelig behandling'. Lammede nerverne Russiske hospitalslæger beskrev i aftes over for den georgiske tv-station Rustavi-2 gassen som neuro-paralyserende og fortæller, at den har sat nervesystemet ud af drift hos de mennesker, som opholdt sig i bygningen. Samtidig meddelte en talsmand for Sklifosovskij-instituttet i Moskva, som modtog 42 af de tilskadekomne, til netavisen gazeta, at deres tilstand er livstruende, efter at er blevet forgiftet af en uidentificeret gas. Samme melding kommer fra flere andre sygehuse, som har modtaget tilskadekomne. På et af sygehusene lå to 13-årige drenge i aftes fortsat i koma. Ingen skudsår Søndag sagde et af de tidligere gidsler - Oleg Sijogonov, der er ansat på det franske nyhedsbureau AFP i Moskva - at han ikke havde set skudsår på nogle af de mange lig. Samtidig rapporterede den russiske netavis gazeta.ru, at dets journalister under et besøg på Hospital 13, hvor mange af de tidligere gidsler befinder sig, kun havde hørt om fire eller fem tilskadekomne med skudsår. Læger, der kom ind i teatret umiddelbart efter angrebet«, sagde, at adskillige gidsler var døde, fordi de blev kvalt i deres eget opkast. Journalister må ikke tale med overlevende Hverken journalister eller pårørende har ifølge nyhedsbureauet NTB fået adgang til de overlevende. Russiske journalister overgav deres interviews til en georgisk tv-station, og dermed er de komme til omverdenens kendskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























