De to mænd, der blev anholdt mandag i forbindelse med snigskyttedrabene i Washington-området, er efter alt at dømme ikke indblandet i drabene. Ifølge politiet i Hanover County, hvor snigskyttens 12. offer blev såret alvorligt lørdag aften, er de to anholdte ikke anklaget i sagen. De to mænd, en mexicaner og en guatemalaner, har ifølge en politikilde 'måske blot befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt'. Mændene er illegale indvandrere. Kryptisk udtalelse Noget tyder imidlertid på, at politiet er - eller forsøger på at komme - i en eller anden form for kontakt med snigskytten. Politichefen i Montgomery-amtet, Charles Moose, kom mandag med flere kryptiske meddelelser som f.eks.: »Vi vil svare på den besked, vi har fået. Vi er i færd med at forberede et svar«. Senere tilføjede han, at politiet ikke 'nåede at opfatte, hvad der blev sagt', og at polititet gerne vil have endnu et telefonopkald. Ni mennesker dræbt Politiet formoder på baggrund af den anvendte kaliber, at snigskytten står bag ni drab og tre drabsforsøg siden 2. oktober. Senest blev 37-mand lørdag aften ramt af et enkelt skud på en parkeringsplads ved en tankstation i Ashland i Virginia. Mandens tilstand er stabiliseret efter to operationer, men han skal sandsynligvis opereres endnu en gang. Kuglen pløjede sig gennem maven på manden og forårsagede alvorlige skader på de indre organer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
10. august kl. 5.26 begyndte en 100 meter høj monsterbølge lige her. Mysteriet bag historiens næststørste tsunami er løst
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Kronik af Bente Boserup
Pernille Juul Darling
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























