Efterforskningen efter lørdagens bombeangreb på Bali, der dræbte op mod 200 personer, er i gang. Indonesisk politi siger, at det har navnene på flere personer, der mistænkes for at have været involveret. Ifølge indonesisk politi er det lokale, der har opgivet navnene på de mistænkte, der nu jagtes. »Vi har navne som kan bruges i efterforskningen. Navnene har forbindelse til eksplosionen«, siger en polititalsmand i følge det britiske nyhedsbureau Reuters. Det indonesiske politi får hjælp til opklaringen fra den amerikanske efterretningstjeneste, FBI, samt britiske og australske efterforskere. Australien bebuder 'kraftfuldt' svar Bali er et yndet feriemål for australiere, og det er endnu ikke lykkedes de australske myndigheder at komme i kontakt med over 200 australiere, der befinder sig på Bali. Australiens premierminister John Howard oplyser, at udenrigsminister Alexander Downer og justitsminister Chris Ellison senere i dag flyver til Indonesien for vigtige drøftelser med deres indonesiske kolleger. Howard siger samtidig, at Australiens reaktion på bombeangrebene vil være afvejet men kraftfuld. Ingen har taget ansvaret Ingen har endnu taget ansvaret for bomberne, men den australske regering antyder, at det kan være den yderligtgående islamiske gruppe Jemaah Islamiyah, som står bag aktionen. Jemaah Islamiyah kæmper for en islamisk stat og har forbindelser til al-Qaeda-netværket. Advarsler om angreb Advarsler om, at Jemaah Islamiyah var i færd med at planlægge et større terrorangreb, er den seneste tid kommet med stadig kortere mellemrum fra lande som Malaysia, Singapore og Australien. Alle tre lande har peget på den indonesiske islamist Abu Bakar Ba'asyir, som leder af organisationen, men regeringen i Indonesien har sagt, at den ikke har beviser mod ham. Islamist afviser beskyldninger Den 64-årige Ba'asyir siger selv, at han er en beundrer af al-Qaeda's leder, Osama bin Laden, men at Jemaah Islamiyah ikke eksisterer, og at han ikke selv har forbindelse til terrorkredse. Ba'asyir afviste i går på et pressemøde beskyldninger om, at han skulle stå bag angrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Debatindlæg af Ole Olsen




























