Mere end hundrede politifolk finkæmmede torsdag formiddag området omkring den tankstation, hvor en mand i nat blev skudt og dræbt af en snigskytte i en forstan til Washington. Lokale medier kædede omgående angrebet sammen med den række af skudepisoder foretaget af en snigskytte, der siden den 2. oktober har dræbt seks mennesker og såret to i området omkring USAs forbundshovedstad. Manden var ved at tanke benzin, da han blev set falde om mellem sin bil og benzinstanderen. 13-årig blev skudt Snigskytten slog senest til i mandags, hvor en 13-årig dreng blev hårdt såret af skud. Ifølge tv-stationen WUSA fandt politiet onsdag et tarotkort, hvorpå der stod skrevet: "Kære betjent, jeg er Gud", nær det sted, hvor drengen blev skudt. Skoler bevogtes Bevogtningen ved skoler i Washington-området er intensiveret de seneste dage, og udendørsaktiviteter for børn i området er aflyst. Den 13-årige dreng blev ramt i brystet af skud mandag uden for sin skole i Bowie i Maryland nær Washington. Politiets projektilundersøgelser påviste senere, at drabsforsøget har forbindelse til syv andre angreb i de seneste dage. Om gerningsmanden vides kun, at han er en trænet præcisionsskytte, som kun bruger et skud mod sine tilfældigt udvalgte ofre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























