Tysk politi befriede søndag eftermiddag fire gidsler, som en 20-årig mand med en pistol og en kniv havde tvunget i en bus fra Hamborg til Berlin. Der blev han anholdt, og de chokerede gidsler slap fri. Den 150 kilometer lange og dramatiske buskapring varede hele natten. Omring midnat kaprede den 20-årige bussen, tvang den 52-årige chauffør og tre unge piger med. Den ene af de tre piger var hans kæreste. Hun blev på et tidspunkt sat af bussen, hvorefter hun alarmerede politiet. Tysk tv viste, hvordan politiet ved 5-tiden optog forfølgelse af bussen med kaprereren og de fire gidsler. Motorvejen var i mellemtiden ryddet for al anden trafik. Tre timer varede biljagten, som sluttede i Berlin med anholdelse af den 20-årige.
Tysk buskaprer anholdt og gidslerne frigivet
Lyt til artiklen