Den franske justitsminister Dominique Perben vil nu undersøge, om det er muligt at appellere løsladelsen af krigsforbryderen Maurice Papon. Den 92-årige Papon blev løsladt i går på grund af dårligt helbred. Den aldrende mand er dømt for at have hjulpet nazisterne med at deportere jøder til koncentrationslejre og havde syv år tilbage af sin straf. Da Maurice Papon i går forlod det franske La Santé fængsel, vakte det stor opsigt og vrede. Papon blev dømt i 1998 efter jødiske grupper havde brugt år på at samle beviser mod ham. Ved løsladelsen i går blev den tidligere vicepolitidirektør fra Paris mødt af vrede tilråb fra anti-nazistiske og jødiske grupper. Løsladelse fordømt af Israels præsident Løsladelsen er nu også fordømt af flere internationale ledere, herunder Israels præsident, Moshe Katzav. »Det er svært for os israelere at acceptere denne beslutning i lyset af de afskyelige forbrydelser, Papon blev dømt for. Jeg forventer, at det franske folk ikke tager let på disse forbrydelser«, siger Moshe Katzav. I retssagen i går modsatte den offentlige anklager sig løsladelsen med den begrundelse, at Papons forbrydelse var af en 'exceptionel alvorlig karakter'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























