Lige inden den tyske valgkamp er forbi, har Edmund Stoiber kastet et brandfarligt emne ind i den: indvandrere og asylsøgere. Alle parter har ellers holdt sig forsigtigt på afstand af emnet. Kansler Gerhard Schröder siger, at hans udfordrer må være på fortvivlelsens rand, siden han bærer sig sådan ad. Også den nyeste meningsmåling viser, at Stoiber står i fare for at tabe valget. 'Kan ikke overkomme flere indvandrere Med over fire millioner arbejdsløse kan Tyskland ikke overkomme at tage mod flere indvandrere. Det sagde Stoiber i fredagens debat i Forbundsdagen, hvor tonen var ualmindelig barsk. Samtidig indkaldte CDU/CSU i hast til et pressemøde mandag: Her ville de nærmere gøre rede for, hvordan de efter en valgsejr ville skærpe den nylige lov om indvandring og asyl. Schröder: Fare for at 'forstyrre samfundets ro' Kansleren anede, hvad der var i anmarch. Allerede søndag kunne man i nyhedsmagasinet Spiegel læse et interview, hvor han med skarpe bemærkninger tog afstand fra Stoibers forsøg på at give valgkampen en ny drejning med fare for at »forstyrre samfundets ro«. Mandag fremlagde CDU/CSU så det program, man straks vil gennemføre, hvis vælgerne da vil stå dem bi på søndag. 'Integration før indvandring' 'Integration før indvandring' kaldes hasteprogrammet. Med andre ord: Først må man sørge for, at de indvandrere, der allerede er sluppet ind, bliver tilpasset det tyske samfund. Så kan man siden se, hvor megen arbejdskraft det måtte blive nødvendigt at importere. Umuligt kompromis Der er intet overrumplende nyt i dette handlingsprogram. Det gentager stort set, hvad CDU/CSU førte frem i de lange, seje forhandlinger om en ny indvandrerlov. Til sidst stod partnerne ikke langt fra hinanden, og dog var et kompromis umuligt. Hvorefter socialdemokraterne og De Grønne brugte deres flertal til at få loven igennem. I øvrigt efter megen intern uenighed. Indvandringen skal tjene tyskernes interesser Den nye lov skal træde i kraft til nytår. Kernen i den er, at indvandringen i højere grad skal tjene Tysklands interesser end indvandrernes. Der skal dæmmes op for tilstrømningen. Det skal være sværere at få asyl eller arbejdstilladelse. Dog med en væsentlig undtagelse: Har man særlige kvalifikationer, som tysk erhvervsliv står og mangler, så skal man være mere end velkommen. Stoiber vil stramme hele vejen rundt Stoiber og hans partifæller mener, at loven er alt for slap. De vil have stramninger stort set hele vejen rundt. Især skal der slås hårdt ned på, hvad der kaldes misbrug af sociale ydelser. Og de mange, der ikke opnår asyl, de skal sendes hjem i en fart. De Grønne: Det multikulturelle er her allerede Udgangspunktet for CDU/CSU's politik er, at man ikke ønsker at se Tyskland som et indvandringsland. På den modsatte fløj finder man De Grønne. De mener, at Tyskland for længst er blevet et multikulturelt samfund, og at lovene må indrettes derefter. Socialdemokraterne trækker deres regeringspartner i frakkeskøderne, vel vidende at mange socialdemokratiske kernevælgere har større sympati for Stoibers holdninger. Undervisning i tysk og samfundslære Den nye lov dikterer, at indvandrerne skal undervises i både tysk og samfundslære. Men kun de indvandrere, der allerede er i landet. Den borgerlige opposition kræver, at samtlige indvandrere skal lære tysk, i hvert fald til husbehov. Og at de i øvrigt skal opføre sig på en sådan måde, at de viser forståelse og respekt for tyske normer og værdier. Ikke råd til flere Men først og fremmest, siger Stoiber, skal bremserne hugges i. Tyskland har ikke råd til flere indvandrere. Med dén holdning har han dog fået store dele af erhvervslivet imod sig. Her ser man bekymret på samfundspyramiden - færre og færre unge, flere og flere gamle. Hvor skal arbejdskraften vel komme fra?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























