Efter søndagens sejr ved det det svenske valg, forhandler Sveriges socialdemokratiske statsminister, Göran Persson, med Vänsterpartiet og Miljöpartiet om et politisk samarbejde i den kommende valgperiode. Men Persson afviser at have de to EU-kritiske partier med i en regering. »Jeg bad vælgerne om et mandat til at danne en socialdemokratisk regering, og det mandat har jeg fået«, siger Persson. Persson ønsker ikke de to partier med i regeringen, da deres modstand mod EU, euroen og NATO kolliderer med Socialdemokraternes positive holdning til disse emner. Åben overfor samarbejde Socialdemokratiet gik frem ved valget og fik knap 40 procent af stemmerne, og et samarbejde med Vänsterpartiet og Miljöpartiet vil give udgøre et flertal. Den svenske statsminister erklærer sig dog 'åben' over for andre samarbejdsformer end et regeringsamarbejde. »Jeg er ikke låst fast, og jeg forstår, at de vil have mere at skulle have sagt. Der findes 5412 varianter for samarbejde, så de to partier kan føle, at de har større indflydelse«, siger Persson. Miljöpartiet fører forhandlinger med borgerlige Efter valget krævede Miljöpartiet ministerposter i en ny Persson-regering, men de to partier siger nu, at de ikke stiller 'ultimative' krav. Samtidig forsøger Miljöpartiet af lægge pres på Socialdemokraterne. I går fik partiets forhandlingsgruppe til opgave også at undersøge mulighederne for et eventuelt samarbejde med de to borgerlige partier, Centerpartiet og Folkpartiet, som blev Riksdagsvalgets store vinder. Forhandlinger trækker ud Det er Folkpatiets leder, Lars Leijonborg, der på vegne af de borgerlige partier forhandler en mulig regeringsdannelse. Generelt tillægges de borgerlige partier dog ikke megen sandsynlighed for at kunne få held med at danne regering. Forhandlingerne om den nye svenske regering ventes ikke at være overstået inden åbningen af Riksdagen 1. oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Analyse




























