Mindst 15 mennesker er blevet dræbt og 50 såret i løbet af tre dages blodige sammenstød mellem lokale hære med tilknytning til hver sin krigsherre og hver sin etniske gruppe i det østlige Afghanistan, skriver det afghanske nyhedsbureau AIP søndag fra sit kontor i Pakistan. Ifølge AIP har væbnede grupper fra henholdsvis Sapari-folket og Bul Khel-folket i de sidste tre dage kæmpet indædt om herredømmet over en bakketop 15 kilometer nord for byen Khost i Paktia-provinsen. Begge parter har benyttet tunge våben i kampene. Mægling er slået fejl Mohammad Khan Gurbuz, der er talsmand for provinsens guvernør, fortæller til AIP, at gentagne mæglingsforsøg er mislykkedes. »Det er svært at sige præcis, hvor mange der er døde, men ifølge den information, vi har modtaget, er mindst 15 døde og mindst 50 såret«, siger han. USA anholder ex-allieret Samtidig rapporterer AIP fra det samme område, at amerikanske styrker søndag har anholdt den lokale krigsherre Padshah Khan Zadran. Under USA's anti-terrorkrig i vinter i landet var Zadran en af amerikanernes nærmeste allierede. Står bag angreb mod Gardez Men den USA-støttede regering i hovedstaden Kabul erklærede i sidste måned, at man ville slå hårdt ned på Zadran, fordi han var begyndt at organisere demonstrationer i lokalområdet mod centralregeringen. Padshah Khan Zadran var i februar blevet fyret som guvernør i Paktia-provinsen, og i maj gennemførte hans styrker missilangreb på Gardez, som kostede mindst 30 menneskeliv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























