Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Retsmediciner: Australien bør skamme sig!

Lyt til artiklen

Hvert år dør et ukendt antal aboriginals efter at have sniffet benzin. Forskellen mellem Australiens urfolk og resten af befolkningen er så stor, at en retsmediciner, som undersøgte dødsfaldet af tre aboriginals, kalder forholdene for den oprindelige befolkning uværdige. Australiens oprindelige befolkning, aboriginals og Torres Strait-øboerne, udgør 2,4 procent af den australske befolkning, og adskiller sig drastisk fra den øvrige befolkning ved at have en langt lavere gennemsnitsindkomst og have alvorlige problemer med misbrug. Retsmediciner kalder behandling af indfødte for uværdig Den forventede levealder for de urfolket er således næsten 20 år kortere end for resten af befolkningen. Den sydaustralske retsmediciner Wayne Chivell rammer med sin anklage et ømt punkt hos de australske politikere. Han har gennem sine undersøgelser fået et indgående kendskab til den oprindelige befolknings misbrug, og beder nu politikerne om at gøre noget ved problemet. »Aboriginals binder dåser med benzin fast til deres ansigter og går så rundt i en døs. Andre ligger på madrasser og sniffer benzinen, indtil de besvimer. At et moderne land som Australien tillader den slags forhold for en del af befolkningen er uværdigt, og vi burde alle skamme os«, siger retsmedicineren. Anklage rammer ømt punkt Anklagen kommer oveni en langvarende diskussion mellem de australske politikere og grupper, som forsøger at hjælpe urfolket. Den australske regering har altid haft et ambivalent forhold til den oprindelige befolkning og har blandt andet fået deres børn anbragt i familiepleje uden forældrenes godkendelse, ligesom Danmark gjorde det med grønlandske børn. En af de største debatter i australsk politik er i øjeblikket, om regeringen vil undskylde dens behandling af den oprindelige befolkning og give urfolket en del af landet tilbage. Kravet er blevet rejst for år tilbage, men endnu har den oprindelige befolkning ikke fået en officiel undskyldning eller så stort et stykke jord, at de kan genskabe deres egen kultur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her