Bushs duer og høge i åben strid om angreb på Irak

Slagsmålet om en krig mod Irak har ikke alene forværret forholdet tværs over Atlanten mellem USA og Europa. Også i Det Hvide Hus og præsident George W. Bushs Republikanske Parti foregår der en sand borgerkrig om, hvorvidt man skal gå enegang eller opbygge en koalition for at fjerne Saddam Hussein fra magten. Udenrigsminister Colin Powell er den amerikanske regerings due i spørgsmålet, men har stort set forholdt sig tavs siden februar. Under en høring i Kongressen fastslog Powell dengang, at han også går ind for at fjerne Saddam, men at det ikke skal ske ved hjælp af amerikansk enegang på den militære front. Powell skeptisk I et interview med britisk BBC's berømte journalist, David Frost, har Powell endnu en gang afsløret sin skepsis over for en ensidig, militær intervention i Irak. Interviewet skal offentliggøres i forbindelse med årsdagen 11. september for terrorangrebet på USA, men dele af samtalen er allerede offentliggjort. Powell gentager, at FN's våbeninspektører må vende tilbage til Irak som et første skridt, og i interviewet hævder udenrigsministeren, at Bush har samme holdning: »Præsidenten har gjort det klart, at han mener, våbeninspektørerne skal vende tilbage. Irak har overtrådt mange FN-resolutioner i de seneste 11 år. Lad os derfor som et første skridt se, hvad inspektørerne finder. Send dem tilbage. Hvorfor får de ikke lov at komme ind?«. Udtalelserne har fået endnu større vægt, fordi der huserer rygter om, at Powell vil forlade sin post efter præsidentvalget i 2004. Raslen med sablen Den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, forsvarsminister Donald Rumsfeld og ikke mindst vicepræsident Dick Cheney tilhører høgene, som ønsker krig mod Irak og ikke bekymrer sig om det internationale samfund. To gange i sidste uge raslede Cheney voldsomt med sablen over for Irak. I den første tale afviste han blankt, at der kunne blive tale om at sende våbeninspektørerne tilbage. Uden at lægge et eneste bevis på bordet fastslog vicepræsidenten også, at Irak har masseødelæggelsesvåben. Ikke godkendt Den anden udgave af talen var knap så rabiat, og ifølge den britiske avis Guardian skyldes det, at Det Hvide Hus ikke var orienteret om og havde godkendt talen. Det Hvide Hus' stabschef, Andy Carr, bekræfter i den seneste udgave af tidsskriftet Newsweek, at Bush ikke havde godkendt Cheneys sprogbrug. Newsweek citerer også embedsmænd for at udtale, at Cheneys påstande ikke var bekræftet af sikkerheds- og efterretningstjenesten CIA. Udenrigsministeriet havde heller ikke haft lejlighed til at se teksten, inden vicepræsidenten gik på talerstolen. Det er blot det seneste eksempel på, at der er dyb uenighed i den amerikanske regering og Bushs Republikanske Parti om, hvordan man skal håndtere Saddam Hussein og Irak. Amerikansk presse antyder sågar, at præsidentens far, tidligere præsident George Bush senior, er uenig med sin søn. Tre af faderens nærmeste medarbejdere og venner - de tidligere udenrigsministre Lawrence Eagleburger og James Baker samt tidligere national sikkerhedsrådgiver Brent Scowcroft - har i de seneste uger advaret mod den nuværende kurs. Det ville de næppe have gjort uden Bush seniors accept. Godkendelse i FN USA's nærmeste allierede i Den Europæiske Union fastslog på sit netop overståede udenrigsministermøde i Helsingør, at amerikanerne skal have godkendt et eventuelt angreb fra FN's Sikkerhedsråd. Bush taler i FN's generalforsamling 12. september. Hidtil har amerikanerne hævdet, at det juridiske grundlag for et angreb på Irak er i orden, både når det gælder FN og Kongressen i Washington, fordi resolutioner og vedtagelser fra Golfkrigen i 1991 fortsat gælder. Døren på klem Iraks udenrigsminister Naji Sabri besøgte i går Moskva, hvor han holdt døren åben for at lade FN's våbeninspektører vende tilbage på bestemte betingelser. Det samme sagde den irakiske viceministerpræsident, Tariq Aziz, der under konferencen i Johannesburg lagde op til en »samlet aftale« mellem Irak og FN. Men USA og EU kræver inspektørerne tilbage uden yderligere forhandlinger eller betingelser fra irakisk side.