En domstol i den nordlige del af Nigeria har idømt et par dødsstraf ved stening for utroskab. Dommen er den fjerde i løbet af få uger, hvor sharialovgivning bruges til at dømme mennesker til døden ved stening. Det dømte par har 30 dage til at appellere dommen. For få dage siden fordømte det nigerianske styre brugen af den islamiske sharialovgivning, men det har ikke haft nogen effekt på de nordlige delstater i landet. For to dage siden udfordrede lokalstyret i delstaten Jigawa Nigerias forbundsregering ved at meddele, at den vil tillade steningen af en mand, der af en muslimsk domstol er blevet dømt til døden for voldtægt af en mindreårig. Nigeriansk præsident fordømmer lovgivning Præsident Olusegun Obsanjo tog i sidste uge afstand til stadfæstelsen af en steningsdom mod den 31-årige nigerianske kvinde Amina Lawal, hvis forbrydelse er, at hun har født et barn uden for ægteskab. Præsidenten slog fast, at praktiseringen af sharialovgivningen strider mod landets forfatning. På trods af lovstridigheden har regeringen dog ingen mulighed for at gribe ind. Det kan kun ske, hvis en dømt bliver ved med at appellere dødsdommen, lige til sagen når landets højesteret. Efter al sandsynlighed vil det ske i Amina Lawals tilfælde. Hendes advokater har tidligere udtalt, at de vil tage sagen til den højeste domstol, hvis det bliver nødvendigt. Heftig debat om dansk reaktion på dom Dommen skabte røre i resten af verden og startede en kraftig diskussion herhjemme om Danmarks officielle holdning overfor de nigerianske myndigheder. Efter flere dages diskusion udsendte udenrigsminister Per Stig Møller en erklæring, hvori det hedder: »Fra dansk side tager vi på det skarpeste afstand fra appelrettens stadfæstelse af den afsagte dødsdom ved stening af Amina Lawal. Dommen bør ikke fuldbyrdes«. Også EU-Kommissionen har udtrykt bekymring i sagen og lande som Frankrig, Sverige og England har været i kontakt med det nigerianske styre eller kvindens advokat. Eksempler i Iran Ifølge Nahid Riazi, der leder den danske afdeling af Den Internationale Kampagne for Iranske Kvinders Rettigheder (IKIR), venter mindst fire kvinder i iranske fængsler på at blive stenet til døde for overtrædelse af den muslimske sharialovgivning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Serie
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























