Far opkaldte nyfødt efter hest; Moren går rettens vej

Lyt til artiklen

En rasende italiensk kvinde går rettens vej, efter at hendes mand i dølgsmål har navngivet deres nyfødte søn efter en hest. Mens kvinden pustede ud på hospitalet, smuttede faderen på kirkekontoret i den lille by Boscotrecase i det sydlige Italien og udstyrede sønnen med navnet Varenne Giampaolo. 'Moderen var med på navnet' Varenne er navnet på en syv-årig hest, der anses for at være den bedste traver i italiensk hestehistorie. Giampaolo er navnet på jockey'en, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. På kirkekontoret forsvarer man sig med, at faderen sagde, at moderen var indforstået med navnet. Årets sportsmand 2001 Varenne er ikke nogen helt almindelig væddeløbshest. Den er nærmest et nationalt ikon i Italien og blev sidste år kåret som 'årets sportsmand' i støvlelandet. Moderen ønskede at ændre navnet til Christian, men da hun fandt ud af, at en sådan navneændring ikke umiddelbart kunne foretages, besluttede hun at gå rettens vej. Hendes argument er, at navnet er anstødeligt og skader barnets tarv. Retten overvejer sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her