De 16 mistænkte al-Qaeda-medlemmer, som Iran udleverede i juni til deres hjemland, Saudi-Arabien, vil ikke blive udleveret til USA. Der kan dog blive tale om at dele informationer med de amerikanske myndigheder. Det slår de saudiarabiske myndigheder fast, efter USA har bedt om at få lov til at afhøre de mistænkte. »Vi kan dele oplysninger med USA og andre venner om resultatet af vores efterforskning« siger den saudiarabiske udenrigsminister, Saud al-Faisal, i et interview med den arabiske avis Asharq al-Awsat. Samtidig afviste udenrigsministeren, at der kunne blive tale om mere end at dele oplysninger. Saudi-Arabien beskyldt for at skjule terrormistænkte Udtalelsen kommer efter en debat mellem Saudi-Arabien og USA, som håber, at oplysninger fra de 16 mistænkte kan give vigtige informationer om Osama Bin Ladens terrornetværk. De 16 mistænkte blev udleveret af Irak i juni måned. De var blandt omkring 100 mistænkte, som efter amerikanernes angreb på Afghanistan i oktober sidste år flygtede til Iran. Afviser anklager Både Iran og Saudi-Arabien har været beskyldt af amerikanerne for at skjule a-Qaeda-medlemmer. Saudi-Arabiens udenrigsminister sagde i et interview tidligere på ugen, at han anså det saudiarabiske styre som et mål for al-Qaeda og at han syntes, at USA's anklager var uretfærdige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























